Grønlands østkyst er karakteriseret af en betagende natur og er en af de mest isolerede dele af verden. Omkring 3.000 mennesker bor i området omkring Tasiilaq, spredt ud i 5 bygder. 800 km længere nord på er der endnu en by med omkring 500 indbyggere. Tasiilaq er ”hovedstaden” på østkysten med 2.100 indbyggere. Alle bygder kan kun nås med helikopter og om sommeren med båd. Forsyninger kommer med skib mellem juni og november. Om vinteren er havet frosset. Det er tiden for nordlys og de kraftige storme, som ofte og let når op på orkanstyrke.
For omkring 100 år siden levede inuitterne her fuldstændig afsondret og uden kontakt med omverdenen. De boede i hus fremstillet af sten og skind, de overlevede ved at jage fra kajakker og ved at fiske. Det er utroligt hvordan mennesker har levet og stridt i disse barske omgivelser. Det beviser hvor stærke og hvor dygtige de er!
Traditionelt tror inuitter på ånder, som de forsøger at påvirke på forskellige måder. Længslen efter det overnaturlige er dybt forankret i kulturen. Mennesker i Østgrønland taler deres eget sprog, som kun er blevet et skriftsprog efter brugen af SMS på mobiltelefon er blevet mulig.
Ved første øjekast ser Tasiilaq og de omkringliggende bygder virkelig hyggelig ud med deres farverige huse. Går man i gaderne, møder man venlige mennesker. Alle hilser på hinanden og livet ser idyllisk ud, langt fra den vestlige verdens travlhed. Men bag de farverige huse og de smilende mennesker, ligger en ofte uset virkelighed. Samfundet i Østgrønland står med alvorlige sociale problemer. Alkoholisme, forsømte børn, misbrug, vold i hjemmene, spil, abort og selvmord. Der er mange teenagegraviditeter og enlige mødre uden permanent bolig. Ud af 3.500 indbyggere i dette område er der 600 børnesager ved de sociale myndigheder. Der findes ingen permanent psykolog her, og kun ganske lidt hjælp til at tage sig af de traumatiske livsoplevelser, som næsten alle har oplevet. Håbløshed og brudte relationer kendetegner livet hos mange mennesker her.
Byen Tasiilaq, som spreder sig over 2 km², tilbyder ingen videregående uddannelse efter folkeskolen. Der er meget få muligheder for sociale aktiviteter. For eksempel er der ingen svømmehal, ingen biograf og den første Burgerrestaurant åbnede i juli 2018. Fordi der ”intet er at lave her”, som vi så ofte hører, udfylder mennesker deres liv med spil og drikkeri.
Børn og unge er en særlig sårbar gruppe i dette område. Deres hjemmesituation er ofte utryg, børn og unge er ofte ude på gaderne, i ungdomsklubben eller på baren. Dette er ikke et inspirerende miljø og tilføjer yderligere til at vedligeholde de sociale problemer.
